Roskilde Cykle Ring byder velkommen til Licensløb 2025 – for alle klasser! 

Søndag den 24. August 2025 kl. 8.00 til 17.00

Vi glæder os til at byde ryttere fra hele landet velkommen til en spændende dag med intens konkurrence og cykelløb i topklasse. 

Ruten er ændret i forhold til tidligre år og ligger vest for Gadstrup ved Roskilde (her blev SM 2024 afviklet), den er sikker og byder på både tekniske udfordringer og høj fart – perfekte rammer for at kæmpe om sejren! 

Alle licensryttere er velkomne – uanset klasse. 

Hos Roskilde Cykle Ring har vi en særlig kærlighed til kvindecykling, og vi ønsker at skabe de bedste rammer for et sjovt og fair race. Derfor tilbyder vi et dedikeret damefelt og opfordrer alle kvinder til at tilmelde sig – jo flere vi er, jo bedre bliver oplevelsen! 

Ved færre end 15 tilmeldte i DA/DB/U19P forbeholder vi os retten til at sammenlægge felterne som følger: DA kan køre med C-feltet DB kan køre med Master C / H60 / H70 U19P kan køre med U17 Eventuel samkørsel besluttes ved tilmeldingsfristens udløb.

Løbet følger de gældende regler fra DCU for præmier og er pointgivende.

Ved samkørsel er det med særskilt præmierække for hver klasse;

  • U15/U15P/U17P
  • U13/U13P
  • U11/U11P
  • H60/H70
  • DA/DB/U19P

Rute:
RideWithGps: RCR 2025 – Lang
STRAVA: RCR 2025 - Lang

Svanevej (vejen med opløbet) er spærret for trafik (teams, officials og beboere undtaget).
Syvvejen er ikke ensrettet fra Syv Holmevej til Brordrupvej (ca. 850m).
Alle rutens øvrige veje er ensrettet. 

Infokort: https://www.google.com/maps/d/edit?mid=1NqGjJGfQB1w6lQwYOdn5Xi3wgr4DORY&usp=sharing

Ankomst: Fra Rute 6, Køgevej – Salløvvej.
Svanevej spærret for trafik, kør via Hovedgaden/Slotsbakken. Teams, officials, og beboere undtaget.

Gående og cyklende langs Svanevej skal være på cykelstien!
Husk rutens ensretninger når du forlader området.

Opvarmning: Ingen opvarmning på ruten når løbet er i gang. Der henvises til Ramsølillevejen.

Parkering:

  • MC’er & officials: Gadstrupparken 5.
  • Kun teams: “Parkeringslomme” Svanevej overfor Åvænget. OBS! Kun indkørsel fra Brordrupvej.
  • Ryttere henvises til:
    • 1: Ramsø hallen. Ramsømaglevej 19, 4621 Gadstrup. 
    • 2: Dyssegårdsvej fra Brugsen til ca. nr. 97. Inkl. p-plads ved Gadstrup Kirke, men ikke på det grønne område og ikke hvor der er dobbeltoptrukket linje.
    • 3: Parkeringsplads m.v. Hyldevænget. OBS! på skiltning.

OBS! Ingen parkering: På rutens veje og Dagli’Brugsens parkeringsplads, Svanevej, Gadstrupparken, Åvænget, Nyvej, Søvænget, Markskelsvej. 
Generelt skal parkering ske efter områdets skiltning og til minimal gene for områdets beboere.

Indskrivning, Start/Mål, Præmie/podie, Toiletter, Samaritter: Gadstrupparken 5, 4621 Gadstrup.
Omklædning: Ingen omklædning.
Dropzone: Svanevej, jfr. dropzone bannere. Affald smidt andre steder på ruten er ikke acceptabelt og kan medføre straf.
Forplejning: Svanevej, langs opløbet.



TILMELD DIG HER

Er du beboer i området hvor vi holder cykelløb?

Beboer information